Der er flere der har spurgt mig, hvordan jeg har det med snart at skulle være mor til 2. Mit svar er, at jeg på den ene side glæder mig ubeskriveligt meget, og på den anden side føler jeg en form for sorg over at tiden og hverdagen med min ældste søn ikke længere kommer til at være på samme måde som hidtil.
De sidste 3 år har jeg nemlig gået hjemme med vores søn, samtidig med at jeg har drevet min lille selvstændige virksomhed. Det har været så befriende, og noget af det bedste jeg har gjort for mig selv og vores familie. En stressfri hverdag der fuldstændig er blevet tilrettelagt efter vores behov og tempo, og hvor der har været tid til at være og nyde hvert sekund, og tilbringe tid sammen med de personer, der idag står os allernærmest.
Det betyder dog ikke, at det til tider ikke har været ensomt som mor at være i, men det har for mit vedkommende været det hele værd, trods at vi økonomisk har haft mindre penge at gøre med. Derudover har det givet mig den tid, som jeg har haft brug for, til virkelig at finde mig selv, sortere i mine venner, rydde op i gamle traumer og gå efter de drømme der med tiden er blevet til. Det har givet mig mod på at springe ud af min komfortzone og tro mere på mig selv - og det har jeg ihverfald haft godt af.
Da jeg for 3 år siden vidste at vi skulle have et barn mere på et tidspunkt, lå det så fjernt og slet ikke noget jeg kunne forholde mig til, og pludselig er der kun 1 måned til min terminsdato, og jeg føler ikke, at jeg har tilbragt nok tid med min søn, trods at jeg har gået hjemme med ham i 3 år.
Her vil jeg blot understrege, at bare fordi jeg har gået hjemme med vores søn de sidste 3 år, så betyder det altså ikke at jeg mentalt har været 100% tilstede 24/7. Tværtimod så må jeg indrømme, at jeg faktisk er blevet opmærksom på, hvor svært det er for mig at være i nuet, fordi der hele tiden er noget jeg praktisk skal ordne og det i sig selv er faktisk skræmmende, hvor meget “usynligt arbejde” man som mor eller generelt kvinder foretager sig i løbet af dagen, og som man ikke bliver anderkendt for - men det er en anden historie.
Så “TID” er helt sikkert et tema hos mig, og som jeg tænker meget på, fordi jeg personligt selv har indset, hvordan jeg har haft taget det for givet.
Lige om lidt skal vi byde lillebror velkommen, og da jeg jo er blevet optaget på jordemoderuddannelsen med opstart til februar 2024, så er min tid og energi blevet endnu mere værdifuldt for mig end nogensinde før. Det vil sige, at jeg virkelig tænker meget over hvem jeg ses med, hvad jeg bruger min tid og energi på, hvilke liv jeg ønsker at skabe for mig selv og min lille familie, hvordan jeg kan give vores børn gode dage, være omringet af mennesker der løfter vores hverdag osv.
Jo tættere jeg kommer på terminsdatoen, jo mere følsom bliver jeg omkring den tid jeg har tilbage med min søn. Nogle gange kan jeg godt fange mig selv i at tænke, om vi skulle have ventet nogle år, eller om jeg nu kommer til at svigte min søn, men når jeg virkelig mærke efter, så er der ikke noget jeg ønsker mig mere, end at være lige her i livet, hvor jeg er nu. Med en lille dreng i maven, som hans storebror, kærligt og omsorgsfuldt kysser og nusser hver dag. Der er bare en mening med alt, og altingt er lige præcist som det skal være.
Inden vores nye hverdag for alvor kommer til at forandre sig for altid, så gør jeg alt hvad jeg overhovedet kan for at nyde “den sidste tid” med min søn, og samtidig se frem til en ny tid, med mange gode minder sammen med lillebror.
Har du nogle gode råd, fif, tips til en kvinde der snart skal være mor til 2 eller kunne du tænke dig at dele din “sidste tid” med din førstefødte, så er du meget velkommen til at dele dem evt. i kommentarfeltet på instagram så andre kan få glæde af det.
Nedenstående kan du få et lille indblik af vores hidtil stressfrie hverdag, som du kan følge på instagram under navnet “degroenneboern”. Jeg er desværre ikke så aktiv derinde mere, da hele vores liv lige så stille er ved at ændre sig og tiden er knap, men måske det netop vil inspirere mig til at dele lidt igen.. det må tiden vise.
